Bedring fremfor bureaukrati
Vi er et genoptræningscenter, der brænder mindst lige så meget for din bedring, som du selv gør.
Her sætter DU målet
Er du kommet alvorligt til skade, så er der overordnet set tre tilgange, du kan vælge:
– Vedligehold
– Rehabilitering
– Genoptræning
Vedligehold handler om at lære, at leve med hvor du er, hvilket kan være fint. Og rehabilitering handler meget om hjælpemidler og den hurtigste vej ‘ud i samfundet’ igen.
Genoptræning er dén tilgang, hvor du tillader dig, at tage tiden til bedring og vil arbejde målrettet for, at vende tilbage til hvor du var før – eller så tæt på som overhovedet muligt.
Som vores navn nok afslører, så er vi tydelige omkring, hvilken tilgang vi brænder for at arbejde med
Vi håber at åbne nyt og større center til sommer
Det rette forløb til dig og dine nærmeste
Hos Genoptræning Danmark tager vi os ikke blot af vores deltagere, men vi har også konstant dialog med de pårørende, og vi opdaterer løbende fra forløbet med videoer og billeder af dagligdagen på centeret, samt de fremskridt, vi oplever.
Derudover er pårørende yderst velkomne på besøg. Centerets døre er altid åbne, og det gælder både til korte besøg og til overnatning.
Vi gør yderligere hvad vi kan for at hjælpe i kulissen omkring forløbet. Vi giver gerne gode råd til dialogen med kommunen derhjemme, hjælper med møder og hvad der ellers måtte opstå.
Inklusiv alt
Et genoptræningsforløb hos os er med alt inkluderet. Dette kan og skal forstås på den måde, at du i teorien kan lade dankortet blive hjemme.
Hos os får du:
– Eget værelse
– Fuldpension
– Ubegrænset træning
– Og evt pleje følger med
Derudover hjælper vi gerne ‘udover pensum’. I genoptræningsforløb kan der opstå flere ting, som ikke altid er lige til. Det kan være en tur på sygehuset til tjek, lift til banegården inden du skal hjem en weekend, hente noget medicin på apoteket eller lignende. Vi hjælper gerne med det hele uden ekstra beregning, så længe du blot ‘betaler’ med en målrettet indsats i træningssalen.
Du kan se vores nye genoptræningscenter herunder.
Hvem betaler og journalføringspolitik