Skal man på forløb hos os, så starter vi altid med en snak omkring økonomi. For det koster desværre penge, men det er måden vi gør det på.
Vi elsker det professionelle element, hvor vi arbejder med mennesker, som også er villige til at investere i deres bedring selv – og er man villig til det, så får man rigtig meget for sine penge hos os.
På lange forløb, kan man komme ned i priser på en pæn slat under 1.000 kr./dag. Det er vi enormt stolte af, for priserne er inklusiv eget værelse, fuldpension og minimum 5-6 timers daglig træning med professionelt personale. Timeprisen taler altså sit eget, tydelige sprog i en verden, hvor du ellers let betaler 5.000-10.000 kr./dag.
Genoptræning på vores center er typisk for mennesker med alvorlige, fysiske skader, men samtidigt for mennesker, der også kognitivt er selvstændige. Vi kan dog godt lave pladser, hvor der fx er brug for en grundig, pædagogisk indsats også eller på anden vis er behov for en ekstra indsats, og her kan priserne være højere, så vi kan aldrig skrive den nøjagtige pris på alle typer forløb på forhånd her, men vi kan give nogle eksempler på vores grundpriser:
Priseksempler:
10 uger: 150.000 kr.
– inklusiv eget værelse, fuldpension og ubegrænset genoptræning. Ex evt pædagogisk eller anden støtte.
20-22 uger (ca. et halvt år): 250.000 kr.
– inklusiv eget værelse, fuldpension, ubegrænset genoptræning og rådgivende hjælp til dialog med kommune mm. Ex evt pædagogisk eller anden støtte.
40-44 uger (ca 1 år): 350.000 kr.
– inklusiv eget værelse, fuldpension og ubegrænset genoptræning, samt at vi tager helt over på dialogen med kommunen m.fl. som din partsrepræsentant, hvis dette ønskes. Ex evt pædagogisk eller anden støtte.
Ønsker du en forlængelse efter 40 uger, så kan dette i særlige tilfælde købes med store rabatter, og i nogle ekstraordinære tilfælde har vi endda givet gratis forlængelse.
Vi har også lavet en helt unik ordning, hvor deltagere, der opfylder en særlig række punkter, kan indgå i en medejerskabspulje, for på den måde at have forløbet som en investering, der forhåbentligt en dag giver et lille afkast. Hvem ved.
Og ja, du læste rigtigt. Her hos Genoptræning Danmark investerer vi nemlig glædeligt tilbage i dem, som gerne vil gå den ekstra mil i deres genoptræning.
Vi oplever faktisk også, at nogle kommer til os og spørger, hvad der sker, hvis de betaler mere end vores standardpriser. På dette punkt er vi særligt privilegerede som genoptræningstilbud, og det er naturligvis en dialog, vi altid glædeligt tager.